Til min fødselsdag ønsker jeg mig at få Villy Søvndal ud af mediebilledet. Permanent.

Glædelig påske!

Den smukkeste påske i mands minde og solen skinner alt for meget til at jeg har set Passion, hvilket ellers er en påsketradition for mig. Den film sender stadig kuldegysninger i bølger over samtlige kvadratmeter hud på min krop.

Det gør Villy Søvndal også. Bare på en helt helt anden måde.

Lad mig lige sætte scenen.

Jeg har været i sommerhuset med familien. I min familie betyder det mængder af god mad og i år var ingen undtagelse. I år havde jeg selv suppleret med en skildpaddelagkage med en diameter som et brønddæksel i 3 lag. Jeg beklager, alle i stakler, der gik forgæves efter Toms skildpadder idag. Det er mig, der har tømt lageret. Også kun fordi påsken falder så tæt på min fødselsdag i år.

Jeg vender derfor tilbage til civilisationen med alle hjørner af min krop optaget, alle celler i mit væv stoppet ud og hver eneste nerveende isoleret med lige dele kvalitetsfoder og sukkerladet flødeskum og har noget der ligner icecream headache gange 10 og en hjerne der sitrer. Min mentale tilstand tillader mig kun at tænke på koldt vand og stærke bolcher.

Og så åbner jeg mine to pipelines til verden udenfor samtidigt. TV og Mac. Og ser Villy Søvndal, der beder om en undskyldning.

Er vi nu blevet til arabere?

Hvad fanden vil skelettet med en undskyldning ud over at købe sig mere medietid han kan fylde med endnu en dans med tomme tønder?

Undskyldning?
For at lægge usynlighedskappen ud over de gennemført teoretiske 12 minutter, der skulle redde verden?

Så snart jeg er færdig med at tørre min eksploderede harme og flødeskum af væggene sætter jeg Passion på Mac'en og bruger tiden på at få kuldegysninger over noget, der er væsentligt.