Jeg har ikke længere overblik over alle de fædre og forbilleder, der er døde i år.
Flere end jeg tør tænke på i vennekredsen og i familien står med sorgen og ikke mindst fornemmelsen af at være den forreste i rækken nu. Pludselig at være ældste generation uden muligheden for lige at ringe og spørge, hvordan det nu lige er man gør. At være slået til voksen, selvom det føles alt for tidligt.
Og så var der lige Keld Tolstrup, Tine Bryld og ham bartenderen med Schnurbart fra Århus, der også forsvandt.
Et år med store kontraster, for der bliver også bragt meget nyt liv til verden og der er meget at glæde sig over.
Solen skinner anderledes i år og jeg har kun skuldertræk til overs for små mænd, der sætter skilte op med 'hund i snor'.
Men jeg vil stadig gerne have en ny iPhone og er ikke for fin til at kommentere, hvis nogen ikke får skiftet til 4. gear i tide.
Tjah.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...