fredag den 24. juni 2011

Cow-parade

Efter at have trænet i mange år, kunne fødselsforberedelsen igår ikke få mig til at rødme.

Jeg har oplevet stripfitness. Jeg har været til flere Zumba-timer, selv som gravid og jeg har stønnet i kor med spandexklædte spinninghære professionelt. Jeg har endda lavet knibeøvelser, siddende på en lille hjælpeløs bold sammen med 15 andre, der havde fuldt fokus på området mellem skedeåbning og numsehul.

Jeg tror, min blufærdighedsmødom blev taget på et mindre højintensivt hold: Yoga. At ligge i obskøne stillinger og trække vejret tungt og rytmisk og så at lave 'løven': En meget dyb indånding mens man læner sig bagud og server en voldsom udånding afsted med vidtåben mund og tungen strakt så langt ud som muligt.
(Når du prøver det lige nu, der foran skærmen, så gør du det rigtigt, hvis du lige bliver nødt til at tørre duggen af skærmen med et ærme)

På fødselsforberedelsesholdet igår skulle vi lære at trække vejret ind gennem næsen og puste ud gennem munden med en lille smule modstand på luftstrømmen, så vi kunne høre vores egen udånding.
Det tog lidt overtalelse fra instruktøren, før halvdelen smed nok blufærdighed til at give det en chance.

Da vi både skulle ligge med panden i en vindueskarm, sætte måsen i rotationer og trække vejret med lyd på samtidig, kom jeg til at kigge op på Manden, som var med.
Han grinede.

Han grinede lydløst og hjerteligt på den måde, hvor jeg slet ikke kunne lade være med at grine med, for set fra hans vinkel var der udsigt til ve-salsa for diverse gravid-måse.
En røvparade bredte sig ud over hele lokalet og fædrene stod ved siden af hver deres vrikkende numse og vidste ikke rigtigt om de skulle ae deltagende over rygstykkerne eller om de bare skulle overgive sig til det absurde syn.

Jeg fik ros, da manden havde tørret lattertårerne af kinderne. Både for mine mobile hofter og fordi det virkede som om jeg tog det hele meget afslappet.  De to ting hænger sammen: Når først agterstavnen bliver sat i svingninger, klarer den resten selv (Og jeg havde ikke regnet med at blive rost for at holde fast på blufærdigheden og holde benene samlet)
Havde vi fået at vide, at vi skulle krumme ryg og brøle som en ko, der kælver, så havde jeg også gjort det.

Hov, vent lige.... Det var vist det vi trænede til.
Muh.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...