Med hjertet i hænderne og forargelsen lige inden for ammebh'en

Verden er et farligt sted, har jeg fundet ud af.

Der er så mange farer, der lurer og her taler jeg ikke om den psykopatmorder, der har taget så forfærdeligt mange sønners og døtres liv i Norge. Der kan jeg ikke finde ord, der er store nok.

Jeg er grundangst og har haft det rigtigt skidt ved at vide, at min søn har gulsot (Der er gode grunde og der er styr på det) og at han ikke fik vædske nok i begyndelsen, fordi de kloge sygeplejersker ikke havde taget højde for at meget små doser råmælk ikke er nok til en stor dreng som ham. Det var forfærdeligt.

Det værste i hele verden ville være, hvis der skete ham noget. 
Men ud over det, hvad sker der så for andre mennesker? Ved de ikke noget? 

Jeg taler om dem, der kører rundt i biler ude i verden udenfor boblen.

Jeg har ikke selv kørt bil siden vandet gik, men har indtaget pladsen på bagsædet ved siden af autostolen. Manden kører som en nervøs blød hat med et blik i bakspejlet, fordi andre bilister kommer farende med 240 km/t og VED de ikke, at det dyrebareste i hele verden sidder lige inde på den anden side af 2 mm blødt blik?
Der er en enkelt vejstrækning her i nærheden, hvor vi simpelthen ikke kører når der er barn i bilen. 

Og om dem, der står og ryger lige uden for mor-barn-afdelingen? Hvad sker der med det?
Jeg ved godt, at det er svært at være ryger og at vi skal være her alle sammen og at det er fri luft og fri verden og alt det der, men nogle kan måske ligesom mig kende situationen og føle et lille strejf af forargelse.
Der findes mødre, der ryger og det er deres valg. Jeg kunne måske godt foretrække, at de lige gad at flytte rygerflokken 5 meter væk fra døren, så vi andre også havde et frit valg.

Jeg har trumfen:
Da vi gik ud fra hælprøven på hospitalet, stod der en ung mand i Randers-uniform: Joggingbukser og badesandaler og en hvid t-shirt, der havde set bedre dage.
Og en tændt cigaret lige hen over en åben babylift.
Han stod og så rådvild ud, som om han passede nogens hund. Mens han nervøst røg sin cigaret hen over barnet. Der lå i åben lift.
I solskin.

Nåmen, jeg skal hen og lufte madkasserne. Jeg lover, at jeg aldrig får sådan et skilt med 'børn i bilen'.
Jeg bliver bare her i min ammestol med mit hjerte i hænderne.