tirsdag den 1. november 2011

Jamen, Simon Kvamm gør det også

Simon Kvamm har også mulighed for at tjene nogle støttekroner til det gode formål. Støt mit overskæg og lad pengene gå til forskning i mandesygdommene: Movember

Glimrende formål. Ligesom forskning i kvindesygdomme er godt og bør støttes, så gælder det samme ovre hos dem med tap. Sygdom er noget lort, vi kan ikke tåle flere dødsfald de næste mange år og jeg HAR givet et højere beløb til Kræftens Bekæmpelse.

Men overskæg?

Det gider jeg helt ærligt ikke støtte. For det første ser det totalt åndsbollet ud med pjevsede skægstubbe på overlæben, senere bliver det endnu mere teenage-tåbeligt på 'jeg kan ikke finde ud af at barbere de 5 hår, jeg kan gro'-måden og til sidst bliver det enten bare pinligt eller Bent Betjent fra Bramming.

Det er så skræmmende, hvordan kaffe og makrelmad bliver til en kvælende cocktail i sådan en stiv kost.
Lidt ligesom en toiletbørste, ik'?

Jeg har, på grund af min overskægskvalme, endnu ikke fattet, hvordan 8-16-mænd i min omgangskreds kan samle penge ind ved at spænde overlæben ned over fortænderne for at studere værket.

Efterhånden er jeg ved at vænne mig til at knapt kønsmodne, tynde drenge har fuldskæg. Så'n nogenlunde, for jeg kunne stadig ikke få våde drømme om selv den labreste mand med fuldskæg.

Overskæg alene?
Even worse og alletiders gode grund til kun at kysse på kvinder. Vores overskæg er i det mindste bløde.

3 kommentarer:

  1. Du er bare mopset over at lår om ørerne kommer til at kradse lidt i en måneds tid.

    SvarSlet
  2. Movember er det tiltag, der får November til at tage sit navn tilbage med versaler: NO-vember.

    SvarSlet
  3. Meget morsomt!!
    En eller anden komiker (som jeg ikke kender - men som mine børn render rundt og citerer i et væk) har sagt noget om at han forstod godt hvorfor muslimer (muftier i særdeleshed) ikke måtte drikke alkohol - det ville være totalt nederen at brække sig i fuldskægget - det ville give en stank af parmesan i et par måneder..

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...