torsdag den 15. december 2011

Kære nybagte mor. Husk at dukke dig, når du siger, at du har ZÅ meget overskud. Om mødregrupper.

Hun sad i ammeloungen med sirligt flettet hår, der garanteret også var nyvasket, og tog imod min kompliment med den eufori, som hører til de første tre uger som nybagt mor.
Jeg har det helt vildt let, sagde hun så. Faderen har også barsel og jeg har faktisk ikke fået lov til at skifte ret mange bleer. Vi er oppe to gange om natten og... altså vi har da haft en nat, hvor vi var vågne fra tre til 6, men... Det er bare såååå dejligt. Og hun smilede forelsket og ømt ned på sit to uger gamle barn, der lå lige foran det meget blottede bryst.

Det er så sådan noget man ikke siger til mødregruppe, kom det tørt ovre fra en anden mor med et lidt ældre barn og jeg grinede indforstået. Troede jeg. Jeg har nemlig erfaring med at hvis man til mødregruppe siger, at det går fremragende, søvnen kører og mælken flyder, så hører karmarevisoren det og alt er anderledes straks den næste dag.

Jeg er kommet til at tænke på, at hende den anden mente, at man ikke måtte sige når noget gik godt til mødregruppe, fordi man så fornærmede tonen i mødregruppen og hoverede over dem, der havde øjenlåg så tykke som skamlæber.

Sådan er det ikke helt i min mødregruppe.
Tror jeg.

Vi ved nemlig alle sammen godt, at søvn og børn og nybagte fædre er skrøbelige størrelser og vi har fuld respekt for karmarevisoren.
Desuden er vi kommet så langt, at vi nu drikker kaffe MED koffein, har indrømmet, at morgenmaden nogle gange består af After Eight og jeg har fyret den første sjofelhed af, selvom jeg virkelig har prøvet at holde dem inde. Og så er der både successer og dårlige dage hos os alle sammen.

Altså... vi ved vel alle sammen, at de småbitre kommentarer og historierne om remouladelort er i højere kurs end fortællinger om, hvordan alt er picture perfect og lige efter bogen hjemme hos nogen, så dem, der sidder med hår, der lige har fået kur har som regel ikke så meget taletid.

Som i blogland, så også i den virkelige verden. 

Nu har min mødregruppe også fundet vej til bloggen her, så jeg tør ikke sige andet end at jeg har været heldig med den.

3 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig været i mødregruppe fordi jeg har født i udlandet . men har hørt/læst om grupperne. Mon ikke det der er vigtigst i såadn en gruppe er at man kan være ærligomkring hvordan det går? Med småbørn er det jo meget op og ned og i perioder kører det på skinner og andre perioder er man ved at smide ungen ud af vinduet. Så ville det jo være rart at man i de dårlige perioder kunne få støtte i mødregruppen af de der i øjeblikket har overskuddet og omvendt selv give støtte når man kan. Men det er nok at være for optimistisk......
    Håber virkelig at du får noget godt ud af din gruppe!

    SvarSlet
  2. Det er sjovt som man ikke må være positiv i en mødregrue - for så gør man det jo til en konkurrence... blablablabla

    Der skal da både de grimme og de gode historier på bordet. Det er jo det eneste sted i verden, at man kan virke overskudsagtig, når man dukker op med sovemærker i ansigtet fordi babyen har ladet en sove til kl. 9.30.

    SvarSlet
  3. @Kirsten: Jeg er meget glad for min mødregruppe og jeg får rigtigt meget ud af det. For det første er vi forskellige, så der er meget inspiration at hente, for det andet er vi ikke SÅ forskellige, at det gør noget. De er gode til at lytte og til at fortælle, både om de gode dage og søvnprojekter, der er kørt af sporet.

    Jeg har hørt om andre mødregrupper, der ikke har været nogen succes. Inden jeg selv kom i en af slagsen fik jeg også at vide, at jeg skulle huske, at de jo ikke var mine veninder. Jeg betragter dem altså som en slags veninder.

    @Mille: Årh... til 9.30? Det bliver man da nødt til at være overskudsagtig med, når man sidder der med sin morgenkaffe kl 10 istedet for kl 6 :)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...