mandag den 9. januar 2012

Den første er gratis

Jeg lider i disse dage. Skammens rødmen vil ikke forsvinde fra mine kinder (eller også er det mangel på søvn?) og jeg bliver hele tiden ved med at tænke tilbage til... det.

Det var godt, det var det altså og til mit eget forsvar vil jeg sige, at jeg forsøgte at sige nej og komme med min sædvanlige 'jeg-gør-ikke-sådan-noget'-tale, men hun var altså for overbevisende og rigtigt god til at placere varerne lige der, hvor jeg ikke kunne undgå at se dem.
Prøv nu bare, Lene...  Du kan i det mindste prøve, så du ved, hvad du siger nej til og der kommer ikke et bedre tidspunkt. Jeg siger det ikke til nogen.

Det var blødt, men ikke for blødt. Behageligt og ikke spor påtrængende. Når jeg lukkede øjnene gik det hele bedre og jeg kunne mærke blodet rulle frit, lystigt og ubesværet.

Jeg indrømmer. Jeg stod der i et par af de rædsler, som jeg har svoret, at jeg ALDRIG nogensinde ville komme i nærheden af. Jeg har grinet og peget fingre af de mennesker, der havde dem på i Bilka og de der dimser man kan sætte i hullerne på plastikskoene? Taberemblemer.

Allerede i gymnasiet var sko et issue. Hvor nogle af de andre gik rundt i badesko og H2O-strømper gik jeg i (for små) sko med hæl. Og her, 200 år senere sukkede mine pinte fødder lettet i et par grimheder.

Jeg lånte dem altså bare til en hurtig tur ud til barnevognen. Nu står jeg herhjemme og vugger barnevognen i et par røde trasser og føler mig helt couture i sammenligning.

Og jeg køber ikke et par Crocs.
Ihvertfald går jeg ikke uden for haven i dem.

6 kommentarer:

  1. Puuuhh altså.. Den var værre.. Du må tage dem af når du skriver blogindlæg.
    De er ganske aldeles rædselsfulde at se på - jeg har aldrig prøvet et par og det kommer nok aldrig til at ske ;-)

    SvarSlet
  2. Gå ikke over på den side!

    https://www.facebook.com/pages/I-Dont-care-How-Comfortable-Crocs-Are-You-Look-Like-A-Dumbass/88367110762

    :)

    SvarSlet
  3. Jeg har ikke købt et par! Står hårdt fast i mine træ-træsko :)

    SvarSlet
  4. Uh, kunne være skrevet af mig. indtil jeg fandt ud af, bosiddende i USA, at de solgte for vildt på Trendsales. Så jeg købte dem i den lokale Crocsforretning til ingen dollars, og shippede dem afsted til DK for millioner, lige under den danske pris. Tjente kassen på skidtet :-)

    ...og kom til at købe et par lille Mary Janes til mig selv...som ALDRIG forlader haven! Men hold nu kæft, hvor er de bare meget bedre at trasse ud i skuret efter barnevognen med end de gamle røde svenskertræsko.

    For what it's worth, så signer min mor, at hendes ties aversion mod træsko lignede votes ties aversion mod Crocs forbavsende meget. Måske bliver de virkelig trendy en dag, og så har jeg en original fra årtusindskiftet stående. Jow jow...or not.

    SvarSlet
  5. Hvad skete der lige der: så siger min mor, at hendes tids aversion mod trætræsko lignede vores tids aversion mod Crocs forbavsende meget.

    SvarSlet
  6. Heh... Businesswoman :) Jeg havde lige glemt, at de faktisk også er ret dyre i Danmark.
    Jeg har også haft en aversion mod Birkenstock.
    Og herresko sådan i det hele taget. Damn, hvor kan de være både lange og grimme.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...