tirsdag den 28. februar 2012

Jeg kan virkelig ikke døje dem, der belærer på den måde

For længe siden var jeg på et lederkursus og blev bedt om at tænke på en person, jeg bestemt ikke brød mig om og begrunde hvorfor.

Valget var ikke svært, for hun var satanedeme en møggimpe og jeg beskrev hende som intrigant, urimelig og primadonna. Hun var bare alle vegne og virkelig ude med kniven efter mig.

Overraskende nok (åh, ironien) var det en spejløvelse der skulle bevise, at alt det, jeg ikke brød mig om ved hende, var sider af mig selv, som jeg lod spejle i hende.
Ikke pissedyb psykologi, men meget rigtigt.

Pointen?
Ikke nogen, tror jeg. Bare en kommentar til et par situationer i andres liv.

Og sådan slap jeg afsted med at være indirekte og alle vegne og ude med den bedrevidende pegepind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...

Send en kommentar