søndag den 25. marts 2012

Hvor er den nærmeste lagerplads for urealistiske drømme?

Kunne du ikke have lyst til at skrive noget, spurgte han igen. Der var noget om en debuterende kriminalforfatter i tv. Tror du, at du kan skrive så tilgængeligt at folk kan... læse det?

Oh jo. Jeg vil rigtigt gerne skrive noget.
Jeg har forfatterdrømmen under huden. Nogle gange udenfor huden, men jeg siger det ikke højt så tit, for det er også skræmmende.
Jeg tror, jeg har sagt det før, men jeg er stadig temmeligt nervøs for reaktionerne fra mine nærmeste. Hvis jeg skriver fiktion, vil de tro det er fakta om mig selv eller om dem. Hvis jeg skriver fakta er det næsten værre.

Og så er der kritikerne. Jeg har ikke ligefrem gjort det lettere for mig selv at blive producerende ved at læse sprog og litteratur på universitetet og lære at analysere, vurdere, pille fra hinanden, gennemskue motiver, konstruktioner, sprog.... Jeg mener: Jeg er så selvkritisk af natur at alt det tillærte har ikke gjort det lettere at få ordene til at flyde.

Men for hulan hvor vil jeg gerne kunne.
Jeg hørte Josefine Klougart læse op ved en Tina Dickow-koncert for snart længe siden og jeg fandt noget af det betragtende og iagttagende i hendes tekst, som jeg ved at jeg selv vil have med i en eller anden form.
(Jeg ønsker mig hendes nye bog En af os sover i fødselsdagsgave, forresten)

Men derfra og så til selv at få trykket på tasterne og sat ordene i den rigtige form. Pyh.
Det ville nok også kræve lidt mere tid end fuldtidsjob, barn, mand og hund tillader. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...

Send en kommentar