mandag den 26. marts 2012

Jeg er jo typen, der altid har ret

Hvis nu et menneske meget ofte omtaler sig selv som et eller andet, fx som en meget sporty type, intellektuel, en rigtig drengepige eller hipster, så tror jeg ikke jeg er ene om at løfte et mentalt øjenbryn i mistro.

Samme mistro som når jeg falder over en reklame, hvor tekstforfatteren har været nødt til at skrive 'fantastisk billigt'.
Hvis det var rigtigt, var det ikke nødvendigt at hævde det, vel?

Det kræver ikke mange gennembladninger af selvhjælpsbøger at finde ud af at mennesker der prøver at se ud som noget de ikke er, har et dårligt selvværd.

Ok, det var de indledende teser. Jeg er kommet til at tænke videre derfra. Det kommer der af at skubbe barnevogn.

De mennesker, der ligesom mig løfter øjenbryn, men som også har brug for at kommentere det overfor tredjepart. Hvad sker der for det?
Eksempel?
Hm... Det kunne være mig selv der snakker med Mikkel om, at det irriterer mig vanvittigt at en af vennerne har brug for igen og igen at claime at være heteroseksuel når hele verden ved at han er screaming gay.
Tænkt eksempel, selvfølgelig.

Hvorfor skulle man (jeg i eksemplet) blive irriteret på det?
Fordi jeg selv har samme tendens? Fordi jeg vil påpege hvor utroligt skarptseende jeg er?

For det skulle vel aldrig være fordi man mangler noget at gå op i?

Jeg tror, det er en blanding. Man ville ikke blive irriteret hvis ikke det skabte genklang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...

Send en kommentar